Støt U16 Pigerne i kamp for en ligaplads!
Af: Annette Opstrup
HEI/VRI’s U16 piger spiller på søndag en særdeles vigtig kamp i Bellevue-Hallen. Kampen begynder klokken 14.55, og modstanderen er Horsens HK.
Med en sejr vil HEI/VRI være i U16-ligaen sammen med fem andre af Jyllands bedste hold – og det endda med en spillerunde tilbage. Det vil i givet fald være første gang i fem år, at Aarhus har et hold i pigernes U16 liga.
Mere end halvdelen af holdet består af spillere, der har trådt de første håndboldskridt i Skæring-Hallen. Derfor håber pigerne selvfølgelig også på opbakning fra alle HEI’ere, selvom kampen spilles i Bellevue.
Med et nederlag til Horsens har Aarhus-pigerne fortsat muligheden for at komme i ligaen med en sejr i Randers i den sidste kamp – men det bliver selvfølgelig ikke aktuelt.
Den omvendte kamp i Horsens blev tabt med et mål, og siden har der ikke stået meget andet end revanche i øjnene på pigerne. Vi håber at så mange som muligt vil bruge en time af deres søndag eftermiddag i Bellevue for at støtte HEI/VRI i denne meget afgørende og svære kamp, som kan sikre en ligaplads til HEI/VRI.
Følgende HEI/VRI-hold spiller også i Bellevue på søndag:
Vel mødt!
Træner Tim Smidemann.
05.12.2011