Mindeord om Susanne Køhler

Af: Annette Opstrup

”I’ll be back J” Citat Susanne Køhler. Dette var den afsluttende salut i vores udveksling af julehilsen via SMS den 24. december. Her beskrev du, Susanne, at julefreden også var nået til Sastrupvej trods dit skrantende helbred, som du stadig manglende at få en diagnose på.

Det er total uden mulighed for beskrivelse, at du her bare en måned efter har tabt kampen mod din sygdom og stille er sovet ind den 25. januar 2011 bare 49 år gammel. En dag, som vi på en og samme tid har en brændende ønske om at rive ud af kalenderen og kaste bort, men også en dag, som desværre nu til evig tid må stå som dagen, hvor vi mistede dig, Susanne.

Tankerne går nu tilbage på til alle de fantastiske timer i selskab med et helt enestående varmt og omsorgsfuldt menneske. I alt hvad Susanne foretog sig, tænkte hun først og fremmest på alle andre end sig selv. Det galdt uanset hvor Susanne agerede. Susanne forlod for et par år siden HEI håndbold efter mange års uegenhændigt arbejde dels som bestyrelsesmedlem dels som holdleder for et utal af hold. Det er ikke mindst Susannes fortjeneste, at HEI håndbold i dag kan præsenteres som en klub, der er oprigtigt anerkendt i vide håndbold kredse for dets arbejde med især børn og unge mennesker. Der er rigtigt mange af vore unge i klubben, som har mærket Susannes hjertevarme og omsorg. Hun har vist disse unge mennesker stor tillid, men også på en kærlig måde fortalt dem et par sandheder, hvis de blev ”lidt for dygtige” i forhold til kollektivet. På ledelsesplan var Susanne med sin rolige og altid overvejende facon en sikker mastodont for vores håndboldafdeling. Tak Susanne for mange timers dejligt selskab ikke mindst de hektiske dage før og omkring vores store ungdomsstævne Elite Cup’en, som du med sikker hånd styrede os igennem år efter år. Du vil for altid være en legende i HEI håndbold. Knap havde du sluppet HEI før du kastede dig over nye opgaver udi håndbolden. Nu var det JHF Kreds 5, der fik glæde af dine store kompetencer og viden indenfor håndbold. Hurtigt fik du (som altid) sat dit præg på tingene og besad her ved din død posterne som turneringsformand dels i den hjemlige Kreds dels i hele JHF. Igen et tegn på dine evner til at omgås mennesker og skabe en uimodståelig tillid.

Som det med al tydelighed fremgår, havde du en meget stor lidenskab for håndbolden og den fyldte mange timer i dit liv og ofte måtte større familiesammenkomster indrette sig efter håndboldkalenderen.

Du var som beskrevet meget uselvisk, men hvis der var noget ved din virke, der skar krystal klart igennem og overskyggede alt, var det din kæmpestore kærlighed til din dejlige mand Per og dine super drenge Thomas og Christian. Vi andre ka’ synes, at din bortgang er ubærlig, men det gi’r ikke rigtigt mening, når vi tænker på, hvordan I så må føle det! Der var ikke det din hustru og jeres mor ville gå igennem for jer. I nåede en ufattelig masse sammen, og det er fuldstændigt ubegribeligt og uforståeligt, at dette samvær og sammenhold så pludseligt skulle ophøre. Vores tanker er hos jer og ka’ vi gøre bare lidt for at lindre jeres smerte og savn, vil vi være der.

 

Ære være dit minde, Susanne – du vil altid være i vore hjerter og tak for kampen.

04.02.2011