Udskriv siden

HEI dobbelt dansk mester

Af: Leo T.

Sæson 2008-2009 har på mange måder været en fanstatisk sæson. Der er opnået utrolige resultater. Damerne rykkede op i 3. division. U14 Division Piger nr. 4 ved DM. U16 Division Drenge vandt JM sølv. U10 Drenge, U12 Piger og U12 Drenge kom til Jyske mesterskaber. U18 Liga Århus GF vandt bronze ved DM. Alt sammen fantastisk, men her sluttede det ikke :-)

Sæsonen kulminerede i forgange weekend med ikke mindre en 2 Danske Mesterskaber, godt nok uofficielle, men alle landets bedste hold i U10 og U12 Drenge deltog.

U10 Drengene spillede deres titel hjem i Greve. Holdet var fra dag 1 blandt de absolutte favoritter, men derfra og så til at gå hele vejen skal der præsteres optimalt. Og det var netop hvad holdet gjorde.
Puljen blev lørdag kørt i hus på sikre sejre og 1. pladsen var en realitet allerede inden sidste kamp. Så ku der spares lidt på kræfterne og holdet begyndte at se frem mod kvartfinalen søndag morgen.
Her stod holdet overfor de københavnske mestre fra HIK. Et topmotiveret hold og en målvogter i topform sendte HEI drengene i semifinalen. Her stod den på revance mod de jyske mestre fra Skads-Andrup. Drengene brændte efter revance og vandt efter en overbevisende start med 15 - 13.
Herefter stod den på finale mod vennerne fra det østjyske, Hammel. Igen skabte vores drenge en føring fra start og kørte sejren hjem med 17-13. Finalen var ikke stævnets bedste kamp, da kræfterne naturligt nok var ved at være brugte med kun 8 HEI drenge med til DM stævnet. Fortjent var det dog at HEI´s første sejr til U-10 stævnet i Greve var en realitet og drengene kunne lade jublen bryde ud.
Kæmpe. kæmpe tillykke til Lars Møller, holdleder Henning og super drengene.

Lidt længere inde mod København retter sagt i Hvidovre stod den på U12 danske mesterskaber og HEI drengene ville ikke stå tilbage for U10 erne :-)
Holdet kom ligesom U10 drengene til mesterskaberne som en af 6 forhåndsfavoritter - Søften, Viby, Herning, HK73 Frederiksund og GOG og HEI.
Lørdagens puljekampe blev ligeså spændende som forudset. Et stærkt HIK hold blev slået med 2. Kamp 2 var skidt, men blev dog vundet klart. Herefter stod den på kampen om første pladsen i puljen. Modstanderne fra TMS Ringsted, stævnets absolutte overraskelse, blev slået med 4 mål, men dette hold skulle senere vise sig at gøre livet absolut svært for HEI.
Søndag morgen stod den på mellempulje kamp mod Ikast Kfum, som blev kørt over med hele 21-10. Så lå finalepuljen 1 klar: Herning HF, TMS Ringsted og HEI. Finalepulje 2 kom til at bestå af: Viby, HK 73 Frderiksund og GOG. De 2 puljevinder spiller finale !
Første opgave for drengene var de jyske mestre fra Herning. Og som hos U10 drenge var der også her revance tørst :-)Holdet toppræsterede og spillede weekendens bedste kamp. Førte med hele 16-10 5 min. før tid. Herning fik dog fortjent reduceret til slutresultat 16-14. HEI kunne herefter bringe sig i finalen med mindst uafgjort mod TMS Ringsted. Og hvilket drama !!! HEI nede med 13-10 midt i anden halvleg og med 18-17 30 sek. før tid, kæmper sig til straffekast og udligner, TMS har 15 sek. til at få sejren (som vil sende Herning i finalen). HEI redder stormen af og er finaleklar mod rivalerne og vennerne fra Viby.
Viby chok starter og bringer sig hurtigt foran med 6-1. Drengene fortsætter dog med deres kolosale pres og Viby kræfterne forsvinder langsomt. Og efter helt lige 7-7 ved pausen køres en sikker 18-12 i hus på en stærk anden halvleg. Jublen kan bryde løs og drengene og deres trænere kan få deres velfortjente guldmedaljer og i øvrigt atter tage DM pokalen med hjem til Skæring, hvor den jo også stod i det forgangne år !!
Kæmpe, kæmpe tillykke drenge.

Naturligvis stor præstation af drengene, men vi må naturligvis ikke glemme vores fantastiske U12 Piger, der også var med i Hvidovre. Pigerne var havnet i en dynamik pulje med de jyske- og fynske mestre. Første kamp blev en gentagelse fra JM kampen mod HH90 Holstebro og desværre med samme resultat :-( Der afgørende kamp om anden pladsen skulle så stå mod Svenborg. Her stak pigerne det korteste strå og tabte med mindst mulig margin 13-12. Resultatet skal sættes i relief af det faktum, at Svenborg senere spillede sig i DM finalen. Lørdagens resultater betyd derfor, at pigerne om søndagen skulle spille om placeringerne fra 9-16. Med 2 sejre søndag sluttede pigerne på en 13. plads. Kæmpe, kæmpe tillykke Morten, Erna og pigerne med en super sæson.

Kære forældre, søskende, familie og venner - håber I har nydt weekenden ligeså meget som jeres super drenge og piger og tusinde tak for en enestående opbakning (om den så, når det brændte mest på foregik uden fra bilen :-)Jeres støtte er uundværlig, såfremt vi som klub skal lykkes, som vi gjorde i denne uforglemmelig weekend. Tak.

Ovenpå sådan en afslutning på sæson 2008-2009 må man gerne som HEI spiller gå med hænderne over hovedet i ugens tid og nyde det i fulde drag.

Tillykke Drenge og Piger og HEI.

/leo thorsen

29.05.2009

Guld Sponsorer